Vandring med BetterOffForbereder du eller er du i gang med nedtrapning af antidepressiv medicin, så kom med på BetterOffs nytårsudgave af Vandring for forandring i Dyrehaven d. 30. december 2016 kl. 13-16.

Turen ledes af farmaceut og mindfulness-instruktør Birgit Toft og initiativtager til BetterOff Line Diemer Lyng.

Tilmeld dig her!

 

Tiden mellem jul og nytår er en spændende, flydende tid, hvor man synker ind i de korte dages rytme, måske med mange familie- og vennebesøg, mange måltider, meget rejsen rundt. Pludselig er det nytår, og så tændes kalenderen igen og det nye år ruller sig ud.

Vi vil gerne invitere dig med på en halv dag, hvor vi går os selv og det nye år i møde – sammen. Hvor vi selv sætter tempoet, får vækket sanserne og bliver opmærksomme på, hvor vi er i livet og hvor vi gerne vil hen. Mørket er vanskeligt for mange at opholde sig i i længere tid, det gælder også det psykiske mørke. På turen får vi hjælp af naturen og kroppen til at opdage, hvad mørket også rummer af mulighed for hvile, dybde og nyt lys.

Turens indhold

Turen er især for dig, der gerne vil forberede nedtrapning eller komme godt videre til næste nedtrapningsfase. Det foregår i Dyrehaven med forskellige stop undervejs:

  • Erfaringsudveksling om nedtrapning og de tanker, følelser og oplevelser, der følger med.
  • Oplæg om sammenhængene mellem krop og sind, hvile og aktivitet, lys og mørke.
  • Mindfulness-øvelse.
  • Kaffe/te-pause.

Der vil være mulighed for kort, individuel rådgivning af farmaceut Birgit Toft.

“I skabte en god stemning, hvilket er afgørende for et godt udbytte på et så følsomt område. Jeg følte mig tryg. Skønt at være i naturen, og den guidede meditation var yderst fin. Fin afveksling mellem øvelser og “teori”. Citat fra tidligere deltager

Praktisk

Sted: Vi mødes ved Røde Port, indgangen til Dyrehaven ved Klampenborg st.
Senest tilmelding: 21. december. Tilmeld dig på nedenstående knap. Angiv dit navn, e-mail og telefonnummer.
Pris: 200 kr.

Tilmeld dig her!

 

VIGTIGT

Da det jo er vinter, skal I være klædt på til at kunne være udendørs i nogle timer og gå et par kilomenter. Medbring et lille tæppe eller underlag at sidde på og vand/lille madpakke.

Turen aflyses ved hård frost eller andet helt umuligt vejr!

Vi glæder os til at møde dig! Gode hilsener Birgit Toft og Line Diemer

Share This