Privatliv og brugerbetingelser

Privatliv i appen BetterOff – nedtrapningsdagbog

Dine data ligger kun på din egen telefon.

BetterOff – nedtrapningsdagbog og de data, du gemmer i dem, ligger kun på din egen telefon. Det vil sige, at det kun er dig, der kan se, hvad du registrerer i appen; fra dit køn, til hvilke symptomer, du oplever.

Appen er bygget på den måde, for at give dig fuld kontrol over dine egne oplysninger.

Med tiden kan det ske, at BetterOff gerne bidrage til mere viden om nedtrapning, fx ved at samarbejde med forskningsinstitutioner. I så fald vil brugerne blive spurgt om de vil dele nogle af oplysningerne med os, og du kan altså selv vælge, om du er interesseret i at bidrage, med anonyme data, til dette.

Tekniske oplysninger

Vi registrerer tekniske oplysninger om, hvor mange der downloader appen og hvor ofte den bruges. Men vi kan ikke se navne eller andet, der er henførbart til bestemte personer.

Du er, kort sagt, anonym, når du bruger appen.

Brugerbetingelser

BetterOff – nedtrapningsdagbog er udelukkende et støtteværktøj, som giver dig overblik over dit nedtrapnings-forløb. Appen kan ikke diagnosticere eller helbrede og erstatter ikke lægens opfølgning.

Langsom nedtrapning anbefales altid. Men nedtrapningsforløb er meget individuelle, og løbende evaluering er vigtig for at kunne beslutte næste skridt. Beslutning om dosisændring skal træffes i samarbejde med lægen.

Hvis du vælger at anvende appens data til at træffe beslutninger udfra, sker dette på eget ansvar.

 

 

Share This