hiking-sjaellandsledenBetterOff tilbyder gåture for alle, der er i gang med nedtrapning. Turene vækker sanserne og giver dig indsigt i det sted, du er i livet og hvordan du kommer godt videre – sammen med andre med lignende erfaringer.

Hver gang vil vi tale om nedtrapning, give introduktion til hvordan nervesystemet restituerer, og instruere i mindfulness. Vi skiftevis går, sidder og bevæger os.

Gåturene foregår i Dyrehaven, nord for København og guides af farmaceut og mindfulnessinstruktør Birgit Toft og cand. mag. Line Diemer Lyng.

Birgit og Line har tilsammen stor erfaring i både de kliniske og psykologiske sider af nedtrapning.

Betydningen af natur og fællesskab

At gå i naturen er en fantastisk måde at tænde sanserne, bevæge sig og nære sindet på. Når man går sammen med andre og reflekterer over udfordringer og potentialer, kan man opleve, at perspektivet skifter. Selv tilstande, der opleves som permanente og fastlåste, kan bevæge sig.

Turene er for dig der er i gang med ud- eller nedtrapning af antidepressiv medicin.

Indhold

Indholdet vil variere fra gang til gang og samlet kommer vi igennem:

  • introduktion til nervesystemet og hvordan det reagerer på den måde, vi lever livet
  • sansninger i naturen og registrering af følelser
  • antidepressiv medicin
  • hvordan man ændrer vaner.

Praktisk

Sted og længde: Vi mødes ved Røde Port, indgangen til Dyrehaven ved Klampenborg st. Turene har en længde på 3-5 km.

Tilmeld dig her
Share This